Den ende af regnbuen vi ikke kan se var i den nordiske mytologi forankret til Himmelbjerget, det største bjerg i Asgård. Her for enden af regnbuen levede de nordiske guder. Midt i Asgård stod Valhalla, en prægtig borg tækket med gyldne skjolde og med porte så store at otte hundrede krigere kunne gå igennem dem skulder ved skulder.

I Valhalla samledes alle guderne: Frigg, Balder, Høder, Brage, Idun, Heimdal, Frej, Freja, Tyr og den mægtige Thor, Tordenguden, samt dennes følgesvend Loke. Over dem alle herskede den enøjede Odin, Alfaderen og der var fred og orden i Asgård.

Men der var også et andet rige. I dystre huler og på golde klipper levede de grufulde jætter i det mørke Udgård. Her herskede der ufred og kaos.Midt imellem Asgård og Udgård lå Midgård, menneskenes verden. Her boede de stolte vikinger og flittige bønder og fra tid til anden hændte det at guderne kom til Midgård og gæstede de mennesker, der tilbad dem.

Det første man ville se hvis man havde besøgt Asgård var Grænsevagten for enden af regnbuen Bifrost. Her havde guderne sat Heimdal til at holde øje med at ingen jætte kom for nær. Heimdal var oplagt til denne post idet han havde evnen til at høre græsset gro og se hundrede mile væk.

 

Alfheim

Gård. Det var oprindeligt alfernes hjemsted, men blev givet til guden Frej af aserne, dengang han kom til Asgård fra Vanaheim.

 

Asgård

Asernes land. Her lå alle aserne og asynjernes gårde og borge. Det var også her at asken Yggdrasil stod. På et tidspunkt blev der bygget en høj mur rundt om. Den blev bygget af en jætte, der som betaling ville have Freja, solen og månen. Aserne gik ind på de betingelser, men satte det krav at han skulle bygge den færdig på et år. Det gik han med på, hvis han bare han måtte bruge sin hest Svadilfare.

Så gik han igang, og aserne så at arbejdet skred hurtigt frem. Og da der var gået et år på nær tre dage kunne de se at jætten godt kunne nå at blive færdig. Og de samledes til møde, for at snakke om hvad de kunne gøre. De havde nemlig ikke meget lyst til at gå af med Freja. Og uden solen og månen ville der blive evig mørkt. Da det var Loke som havde sagt god for byggeriet, så var det også ham, som måtte redde aserne af den suppedas.

Loke skabte sig om til hoppe og distraherede jættens hest væk fra arbejdet. Jætten prøvede at kalde sin hest tilbage, men den havde arbejdet et helt år uden afbrydelser, så den var temmelig trængende. Jætten indså nu at den umuligt kunne blive færdig, så den begyndte at kaste store sten efter guderne i vrede. Men Tor kastede bare sin hammer og betalte jætten ved at knuse hans hjerneskal.

 

Barreskoven

Det var her at Frej og Gerd mødtes, dengang Frej havde været oppe i Lidskjald, hvor han så de smukke Gerd. Frej havde sendt sin tjener Skirner hen for at fri til Gerd, og da hun endelig indvilligede, aftaltes de at mødes i Barreskoven 9 dage senere.

 

Bifrost

Bifrost er broen mellem Asgård og Midgård. Den er en regnbue og er så stærk, at man sagtens kan gå på den. Ingen jætter har nogensinde vovet at bevæge sig over den, da den røde farve i regnbuen er ild. Det første man ville se hvis man havde besøgt Asgård var Grænsevagten for enden af regnbuen Bifrost. Her havde guderne sat Heimdal til at holde øje med at ingen jætte kom for nær. Heimdal var oplagt til denne post idet han havde evnen til at høre græsset gro og se hundrede mile væk.

Regnbuer regnes i mange kulturer for lykkebringende. I traditionel irsk folketro kan man for enden af regnbuen finde en guldskat. I Det gamle testamente optræder regnbuen i afslutningen af Noah-historien, hvor Gud efter syndfloden lover aldrig mere at udrydde alt levende med vandfloden og som tegn på dette løft sætter regnbuen på himlen som påmindelse (1. Mosebog 9, 12-17). Og i nordisk mytologi opfattes regnbuen, Bifrost, som en bro, der går fra Midgård, menneskenes verden, til Asgård, hvor guderne har hjemme.

 

Bilskirnergården

Gården hvor Tor og Sif bor. Det er verdens største hus, idet det har 540 rum.

 

Brejdablik

Hus. Det var her at Balder boede sammen med Nanna og sin søn Forsete. Den lå i Asgård og var altid ren og pæn.

 

Folkvangsalen

Her bor Freja. Salen er meget stor da halvdelen af dem som Valkyrierne henter op fra slagmarken, kommer hen til Freja.

 

Ginnunggagap

I tomrummet mellem Niflheim og Muspelheim lå ginnunggagab. Her mødtes de iskolde bræger fra Niflheim, de varmen fra Muspelheim. Isen smeltede og blev til damp, som indhyllede stedet i en evig tåge. Ud af denne tåge voksede Ymer og Audhumla.

 

Glaser

En lund i Asgård hvor alt løvet er af guld. Der er et lille digt i Snorres edda som lyder: Glaser står med gyldent løvhang foran Sigtyrs sale.

 

Heidrungedden

Står på Valhals tag og spiser af bladene på Yggdrasil. Fra gedens yver strømmer der mjød, som Einherjerne drikker efter en hård dag på kamppladsen.

 

Ifing

Åen der adskiller Asgård og Jotunheim. Den vil flyde indtil Ragnarok, og fryser aldrig til.

 

Jotunheim

Jætterners land. Da Jorden blev skabt, gav aserne plads til jætterne yderst ved havets bred. Et koldt og uhyggeligt sted. Jotunheim er adskilt fra Asgård af åen Ifing. En af Yggdrasils rødder fører via Mimers brønd ud til Jotunheim.

 

Mimers brønd

Den brønd som Mimer vogter over. Hvis man drikker af den for man evig visdom. Odins øje ligger nede i den, da han for at opnå visdom, skulle give det i pant for at få en slurk af vandet i brønden.

 

Midgård

Menneskenes land.

 

Niflheim

Niflheim er i den nordiske mytologi en verden der findes før vores kendte verden på jorden dannes. Niflheim findes højt mod nord. Det er en iskold mørk verden fyldt med is og kold vanddamp. I dette barske, ufremkommelige, mørke, og tågede land, langt mod nord ligger også Helheim, Hels bolig. Niflheim ligger nedenunder Yggdrasils tredje rod. Og endelig er det også her vi finder dragen Nidhogg.

Mod syd findes Muspelheim, der er lys og brændvarm. Midt imellem de to verdener findes det tomme rum Ginnungagap. Her er en behagelig temperatur og det er her urkoen Audhumla og urjætten Ymer lever. Og det er ud af de to væsener at verden, som vikingerne kendte den, fødtes.

 

Muspelheim

Ildlandet i syd. Her lever jætten Muspel og hans ildsønner. Ved Ragnarok, kommer de på skibet Naglfar og angriber guderne.

 

Vanaheim

Det sted hvor Vanerne bor.

 

Valhal

Odins bolig, og hjemsted for valkyrier og einherjer. Der er 540 døre i den, og de er alle så store at der kan gå 800 mand ind samtidig. Dens tage er dækket med gyldne skjolde, og oppe på dem går geden Heidrun.

Ordet “Val” betyder falden kriger, og hentyder til Einherjerne, som jo var faldne kriger fra midgård, som var bragt op til Valhal. Hver dag holdes der fest for Einherjerne, hvor der spises og drikkes, til den store guldmedalje. Det sker efter at krigerne har været en hel dag på slagmarken og slås. Valhal har måske været en slags paradis for de gamle vikinger, som gjorde at de ikke var så bange for at dø i kamp, for de vidste at de ville komme op til et herligt liv med slåskampe, hvor man ikke døde og om aften fest med mad og mjød.

 

Yggdrasil

Den store ask som står i Asgård, også kaldet livets træ. Det er den som holder himlen på plads. Her samles guderne for at holde møde. I toppen af træet sidder der en ørn og mellem ørnens øjne sidder der en høg, som hedder Vederfølner. Egernet Ratatosk løber på dens stamme, og fire hjorte springer rundt på dets grene.

Asken har tre rødder: en der er hos aserne, en der er hos jætterne og en der går ned i Niflheim. Ved den rod som går hen til jætterne er Mimers brønd. Hos den rod som går ned i Niflheim, ligger dragen Nidhug, som gnaver i dens rod. Ved den tredje rod, den hos aserne, er Urds brønd, hvor de tre Norner er. Disse tre Norner tager hver dag vand fra brønden og vander træets rod, og dynger det til med slam, for at den ikke skal tørste og gå ud.
 

 

Vigridsletten

Sletten hvor Surt og de milde magter skal mødes. Måler 100 mil på hver led.

 

VIL DU VIDE MERE

Vi har lavet et kapitel om de nordiske myter og sagn. Det er her du bla. finder de mange spændende beretninger om Guderne og deres strid med uhyrer og alverdens andet djævelskab. De forskellige grupper i nordisk mytologi er alle beskrevet i separate kapitler: Aserne, Dværgene, Jætterne, Vanerne, Menneskene samt Alfer, Feer og andre naturvæsener.

Et andet godt sted at starte er i Edda skrifterne. Disse værker er vores bedste kilder om den nordiske mytologi. Det er her i den ældre og den yngre Edda, at vi finder hovedparten af de gamle myter om de nordiske guder. Og det er fra illustrationerne i Eddaerne værker at vi har vores primære forestillinger om hvordan de forskellige steder, personer, guder etc. så ud.

 

Stil spørgsmål om nordisk mytologi

Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om nordisk mytologi
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål